Forside

Skydning i Serritslev Jagtforening.

Vind 1 dags bukkejagt!

Påske Lørdag den 4. april 2015

...skal vi have en omgang lerdue skydning i Serritslev Jagtforening.

Vi mødes kl. 10:30 hos Søren Ågaard,der igen har stillet sine marker til rådighed.

Søren Ågaard bor Østervangsvej 32 i Serritslev.

Vi satser på at skyde en omgang hovedskydning og slutter af med nogle bagduer.

Vi skyder enkelt-double-enkelt-double-enkelt i bagduerne.

Ved bagdue skydningen er der 1 dags bukkejagt på højkant.

Søren Ågaard stiller sine jagtmarker til rådighed i 1 dag, til den bedste skytte ved bagduerne.

Serritslev Jagtforening tænder grillen og er vært for pølser og brød.

Der vil være mulighed for, at købe patroner, øl og vand.

Mød talstærkt op, ligesom sidste år, og lad os få en hyggelig dag.

 

*****

*****

Præmie på 1 dags bukkejagt er afgjort.

Efter en god dag med lerduer hos Søren Ågaard blev det afgjort,

at Søren Munkholt skule på bukkejagt hos Søren Ågaard.

Søren M. ønskes knæk og bræk og foreningen håber, at modtage et foto af den nedlagte buk!

 

*****

Velkommen til Serritslev Jagtforenings hjemmeside.

Her kan du holde dig informeret om kommende samt afviklede arrangementer i foreningen.

 

*****

 

Fotokonkurrencen 2015 er for alvor "skudt" i gang!

De første billeder af nedlagte bukke er modtaget.

Gå ind under "Fotokonkurrence" og se de flotte bukke fra 2015

Er du medlem af Serritslev Jagtforening, så send billede og historie til : kontakt@serritslev-jagtforening.dk

Alle indsendte billeder deltager i lodtrækningen på et gavekort til Almas.

 

*****

En lille video fra en jagtdag i oktober 2014.

Foto konkurrence i Serritslev Jagtforening 2015.

 

 

 

 

 

 

 

 

Bukkejagten står for døren og den ivrige bukkejæger, kan næsten ikke vente til premieren den 16. maj.

 

Når jagtens gudinde, Diana har tilsmilet den dygtige bukkejæger, ville det være dejligt om du ville dele din oplevelse med os andre i Serritslev Jagtforening. Skyd bukken endnu engang, med dit kamera,

og send et billede til Serritslev Jagtforening, af din nedlagte buk.

Billede og evt. en lille jagthistorie bliver lagt op på denne side.

Så deltager du i lodtrækningen om et gavekort til Almas i Brønderslev.

Gavekortet har en værdi af 300,00 kr.

Send billede til : kontakt@serritslev-jagtforening.dk

 

*****

Referat fra generalforsamling i Serritslev Jagtforening 12. marts 2015.

 

13 medlemmer var mødt op i Dartens Lokaler i Serritslev.

Erik Bak blev valgt til dirigent.

Kim Larsen stod for formandens beretning, med en god gennemgang af årets aktiviteter.

Ole Mikkelsen fremlagde foreningens flotte regnskab.

Ole Mikkelsen og Jesper Nøregaard valgte at fortsætte i bestyrelsen.

Jens Terkelsen blev genvalgt til revisor.

 

Erik Bak fortalte om arbejdet i Jægerrådet. Erik repræsentere Serritslev Jagtforening

i Jægerrådet, Brønderslev kommune.

Erik er for nylig valgt til formand for Jægerrådet i Brønderslev kommune.

 

Grethe informerede om tider på Skydebanen i Brønderselv, hvis jagtriflen skal indskydes før bukkejagten starter.

Datoer for indskyning : 31/3 - 7/4 - 14/4 - 21/4 - 28/4 - 5/5 - 12/5 - 19/5 Alle dage fra kl. 17:00

 

Michael Mølholt og Ole Mikkelsen takkede alle lodsejere, som stillede deres marker til rådighed,

så foreningens to jagter, i den foregående jagtsæson, kunne blive holdt for foreningens medlemmer.

En ekstra stor tak skulle lyde til Søren Ågaard, som stillede både marker og lokaler til rådighed.

Der blev kviteret med gode vin til alle lodsejere.

 

Så blev der trukket lod i foreningens fotokonkurrence.

Mange flotte opsatser fra vores konkurrence var blevet medbragt denne aften.

Kalle trak lod blandt de indsendte foto.

Den heldige vinder blev det indsendte billede nr. 3 - Bjarne Jensen.

Tillykke til Bjarne som fik et gavekort på 300,00 kr. til Almas i Brønderslev.

 

Kim tog ordet og fortalte, at foreningen i år havde et medlem,

som har 40 års jubilæum som medlem af Serritslev Jagtforening.

Erik Bak fik overragt diplom og nål som tegn på dette.

Stort tillykke til Erik Bak.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

*****

 

Serritslev Jagtforening er en forening for lokale jægere og jagtinteresserede.

Foreningen er tilsluttet Danmarks Jægerforbund under kreds 1.

Er man medlem af Serritslev Jagtforening og dermed også Danmarks Jægerforbund,

får du automatisk tilsendt medlemsbladet "Jæger".

Ønsker du medlemsskab af Serritslev Jagtforening, bedes du trykke på kontakt

og sende os en e-mail med dine oplysninger.

Herefter kontakter vores kasserer dig.